JavaScript is disabled. Please enable to continue!

Mobile search icon
Emission >> Kontrol af tekniske anlæg >> Trykluft i levnedsmiddelvirksomheder

Trykluft i levnedsmiddelvirksomheder

Sidebar Image

De fleste levnedsmiddelvirksomheder arbejder hele tiden målrettet på at forbedre kvaliteten af fødevarerne. Der bliver hele tiden stillet større og større krav til levnedsmiddelvirksomhederne, og mange har ekstra kontrol udover den lovpligtige egenkontrol. Mange virksomheder har indført systemer til styring og sikring af kvaliteten, for eksempel HACCP og kvalitetssikring efter ISO 9000-serien.

Desværre er kvaliteten af luft fra trykluftanlæg og ventilationsanlæg ikke altid i overensstemmelse med de krav, som virksomhederne stiller til andre anlæg. Der bliver stillet krav, når virksomheder nyindretter og indkøber tekniske installationer, men efterfølgende overser mange virksomheder behovet for kontrol og dokumentation af luftkvaliteten.

Kontrol af trykluft
Trykluft bliver opfte brugt på meget kritiske steder i produktionen, hvor forureninger i luften kan få alvorlige følger. Normalt sikrer man trykluftkvaliteten ved at have en fornuftig opbygning af trykluftanlæggene – herunder valg af filtersystemer og placering af luftindtag. Derudover fastlægger man også relevante procedurer over vedligehold, service og løbende kontrol. 

Man kan normalt sikre den ønskede kvalitet af trykluften ved en fornuftig opbygning af trykluftanlæggene (placering af luftindtag, valg af filtersystemer mv.) samt ved hensigtsmæssige procedurer for service, vedligehold og kontrol.

I det seneste årti har man arbejdet efter den internationale ISO 8573 standard, som foreskriver en række parametre, som kan være årsagen til urenheder i trykluften. I standarden er der også beskrevet forskellige renhedsklasser. Derudover har brancheforeningen for Hydraulik og Pneumatik har udgivet en vejledning, som angiver forslag til kvaliteten af trykluften alt efter branche. Disse kriterier er relaterer til klasseinddelingen i standarden.

Når din virksomhed udarbejder jeres kravspecifikationer, er det vigtigt at fastlægge, hvad trykluften skal benyttes til. Ved nyindretning samt vurdering af det eksisterende trykluftanlæg bør I starte med at foretage en vurdering af kvalitetsbehovet – og ud fra dette opstille de krav, som anlægget skal leve op til. I

Man bør med andre ord kan I stille sig selv følgende spørgsmål:

  • Hvilke parametre er vigtige i forhold til brugen af trykluften?
  • Hvilke krav skal der stilles til renhed?
  • Hvilke krav stilles til forsyningssikkerhed?
  • Hvilke krav stilles til ydelse?

Ved at besvare disse spørgsmål er det muligt at opstille eksakte krav til installationen, som man derefter entydigt kan kontrollere.

Ventilation

Det er vigtigt, at I har gjort jer klart, hvilke kvalitetsbehov I har til ventilationsanlægget. I mange tilfælde kan man nemlig drage paralleller mellem enheden af trykluft fra kompressoranlæg og renheden af indblæsningsluft fra ventilationsanlæg. Der bør naturligvis også være en sammenhæng mellem jeres krav og muligheden for at kontrollere disse. 

Kvaliteten af indblæsningsluften afhænger i høj grad af luftkvaliteten i ventilationsanlæggets luftindtag, de filtre I anvender og at filtrenes effektivitet løbende bliver kontrolleret. Filtrene (mikrofiltre, finfiltre samt HEPA-filtre) er allerede blevet testet af leverandøren, og de lever således op til en række krav. Men det er ikke altid, at indblæsningsluften ved drift lever op til jeres krav. Det kan skyldes manglende kontrol af filtrene eller at de er blevet beskadiget. Disse skader kan være sket under transport, eller da filtrene blev sat op. 

Man kan dog kontrollere filtrenes effekt (også kaldet partikeludskilningsgrad) ved at lave en måling af antallet af partikler, som passerer gennem filtret. Ud fra denne måling kan man bestemme partikeludskilningsgraden.

I renrum er luftkvaliteten meget afhængig af de filtre, som I anvender. Normalt bliver renheden i renrum fastlagt ud fra de internationale standarder. De 2 mest normalt samt anvendte standarder er FD2092, som er en ældre standard, og ISO/EN 14644. Bliver kontroller udført i henhold til disse to standarder, bliver den lavet med en laser partikelanalysator.

 

Forslag til trykluftkvalitet i praksis

Fødevareindustri

Partikler

Vandindhold

Olie

Automatik (aktuatorer, cylindre, magnetventiler)

1-5 4-5 1-3
Pakkemaskiner 3-5 2-5 3
Tappekolonner 3-5 2-5 3
Trykluftværktøj i produktionslokale 1 2-3 1
Trykluftværktøj i værksted 4-5 4-5 4
Åndemiddelluft 1 3 1
Mejerier 1-3 1-3 1


ISO 8573-1 klasser

Partikler Vandindhold Restolie  
Klasse

μm

mg/m3 TDP g/m3 * mg/m3
1 0,1 0,1 -70 0,003 0,01
2 1 1 -40 0,15 0,1
3 5 5 -20 0,88 1
4 15 8 3 6 5
5 40 10 7 7,8 25
6 x x 10 9,4 x
7 x x x x x

*: m3 er komprimeret luft.

Du kan læse mere om luftmålinger i produktionsområder i denne artikel.

Hvis du skal have lavet en luftmåling, så kontakt mig:

Michael Pedersen

Michael Pedersen
Seniorrådgiver