Asbest i bygningsmaterialer – et dybere indblik i analysemetoden
Metoden til analyse af asbest i bygningsmaterialer er udarbejdet ud fra NIOSH 9002 (Asbestos by PLM) og HSG 248 (Asbestos: The Analysts' Guide). I Danmark er der ikke krav til metodevalg ved analyse af asbest i bygningsmaterialer, så den mest udbredte analysemetode er analyse vha. et polariserende lysmikroskopi (PLM). Kort fortalt bruger vi et stereomikroskop til at finde fibre med karakteristiske morfologiske egenskaber, og bruger RI-væsker og et polariserende lysmikroskop til at identificere om der er asbestfibre i prøven.
Refraction index (RI) er forholdet mellem lysets hastighed i et vakuum sammenlignet med lysets hastighed i et andet medium, såsom et mineral. Når bølgelængden er den samme i immersionsvæsken (RI-væsken) og fibren vil vi se en farve under dispersion staining settings, hvilket er ét af de steps vi anvender til identifikation af asbestfibre.
Der findes en lang række af fibre, som minder om asbestfibre i deres morfologiske og optiske egenskaber, og derfor er det vigtigt at vi følger alle trin i asbestanalysen for at være sikre på, at vi laver den rigtige identifikation af asbestfibren.
Der er 5 typer af fibre, som minder om Chrysotil, men som ikke er asbestfibre. Det er:
- Polyethylen har været anvendt som erstatning for asbest, og ved finddeling af polyethylen minder det om Chrysotil
- Læderfibre
- Aramidfibre
- Spindelvæv
- Talkum
Der er også asbestfibre, som minder om amfiboler - nemlig wollastonit fibre.
Derfor er det vigtigt, at vi med den metode, vi anvender i dag, kan identificere asbestfibre ud fra deres morfologiske og optiske egenskaber. Ved opvarmning af asbestfibre, i forbindelse med for eksempel brandskader eller hvis asbestfibrene af andre årsager er udsat for høje temperaturer, ændres deres morfologiske og optiske egenskaber. Det betyder blandt andet, at RI-væskerne ikke længere kan bruges til identifikation af asbestfibre, da refraktions indexerne ændrer sig. Derfor kan vi ikke være sikre på, om der er tale om en asbestfiber eller ej. Man skal derfor være ekstra opmærksom, hvis man vil have analyseret asbest, der har været udsat for varme.
Ved PLM metoden er detektionsgrænsen defineret som minimums fibre længden begrænset af mikroskopets opløsning; 0,3µm. Som beskrevet i NISOH 9002 egner denne metode sig bedst til prøver med ≥1% asbest.
Ved prøver med <1% asbest anbefaler vi at man vælger elektronmikroskopi som transmission elektron mikroskopi (TEM), da man fjerner matriceusikkerheden.
