JavaScript is disabled. Please enable to continue!

Mobile search icon
Bliv klogere >> Hjælp til selvhjælp >> Forstå dine asbest i luft resultater

Forstå dine asbest i luft resultater

Sidebar Image

Asbest i luft analyserapport
Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet (jf. Bekendtgørelse nr. 744 af 18. juni 2024), som gælder for asbestarbejde og andet arbejde, hvor der er risiko for asbeststøv, skal der – afhængigt af arbejdspladsvurderingen – foretages luftmålinger for asbest med henblik på at sikre, at grænseværdien for asbest overholdes. Grænseværdien for asbest i luft er på nuværende tidspunkt 0,003 fibre/cm³ over en 8-timers arbejdsdag.

Hvis du vil læse mere om analysemetoderne af asbest i luft, så hop over til denne artikel.

Koncentrationen af asbest i luft bestemmes ved analyse af filteret, hvorpå luften er opsamlet. Det er vigtigt at du ved hvordan du læser og forstår dine resultater – og på denne side gennemgår vi nogle af de vigtigste elementer i rapporten.

Din analyserapport af asbest i luft      

Ved gennemgangen af analyserapporten tages der udgangspunkt i en fiktiv analyserapport – den rapport du modtager er opbygget på samme måde som rapporten på denne side.


Der er ikke påvist asbest på filteret

Hvis der ikke er observeret asbest på filteret, angives resultatet som en detektionsgrænse med mindre end symbol < foran. Derudover er der angivet en prøve kommentar om at der ikke er observeret asbest på filtret iht. metoden. Dette er markeret på figur 1 nedenfor.

Analyserapport - asbest

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 1: Viser et eksempel på en analyserapport hvor der ikke er påvist asbest. De to markeringer viser at resultatet er uder detektionsgrænsen og en prøvekommentar om at der ikke er påvist asbest i prøven.



Der er påvist asbest på filteret

Hvis der er observeret asbest på filteret, bliver dette givet som en beregnet koncentration af fibre/cm3. Derudover er angivet en prøvekommentar med hvilke(n) type af fibre der er fundet og hvor mange fibre der er observeret.

Den beregnede koncentration er afhængig af det anvendte filter, hvor mange felter på filteret der analyseres og luftvolumen der er opsamlet. Hvis den beregnede koncentration er lavere end detektionsgrænsen bliver der angivet detektionsgrænsen, dog vil der her være en prøvekommentar med hvilke(n) type af fibre der er observeret og hvor fibre der er fundet. Se eksempler på figur 2 og 3:

Analyserapport med asbest
Figur 2: Viser et eksempel på en analyserapport hvor der er påvist asbest. De to markeringer viser at resultatet er uder detektionsgrænsen men med en prøvekommentar om at der er påvist asbest af typen Chrysotil i prøven.

 

 

Asbestanalyserapport

Figur 3: Viser et eksempel på en analyserapport hvor der er påvist asbest. De to markeringer viser at resultatet er over detektionsgrænsen og med en prøvekommentar om at der er påvist asbest af typen amfibole fibre i prøven.

 

Hvis du har spørgsmål til asbest i luft, kan du kontakte os på telefon 98 21 32 00 eller mailen sh-salg.iahse@etn.eurofins.com.