JavaScript is disabled. Please enable to continue!

Mobile search icon
Bliv klogere >> Hjælp til selvhjælp >> Forstå renhedskontrol af trykluft/procesluft

Renhedskontrol af trykluft/procesluft

Sidebar Image

Trykluft

I denne artikel kan du blive klogere på, hvad formålet med renhedskontrol af trykluft er. Du kan også lære, hvorfor det er et vigtigt værktøj, som sikrer de korrekte forhold når der anvendes trykluft i produktionen.

Trykluft kan bruges til mange formål. I levnedsmiddelindustrien benyttes trykluft blandt andet til transport af produkt, hvorved der er direkte kontakt til produktet. Trykluft bruges også ved mere indirekte kontakter, såsom transport af emballage og rengøring af områder.

Brug af trykluft

Renhedskontrol af trykluft i denne sammenhæng er måling af trykluftens indhold af vand, restolie, små og ultrasmå partikler samt eventuelt mikrobiel vækst. Med resultaterne fra renhedskontrol er det muligt at vurdere, om trykluften og den generelle drift af trykluftanlægget lever op til de krav og ønsker, som virksomheden har stillet.

Hvorfor er det vigtigt at kunne styre trykluftens indhold af vand, partikler og restolie?

Trykluft opstår ved, at luft komprimeres, hvilket betyder, at en given mængde luft reduceres i volumen ved at øge trykket. Komprimeringen udføres af en maskine, som drives af en energikilde. I sin enkleste form kan en kompressor være en cykelpumpe, hvor energikilden er mennesket.


Cykel trykluft 

Den trykluft, som en kompressor producerer, indeholder naturligt de samme elementer, som luften fra omgivelserne: Snavs/partikler og uforbrændte kulbrinter. Vanddampen i luften komprimeres også, og derfor indeholder trykluften komprimeret luftfugtighed. Ved for eksempel oliesmurte kompressorer kan trykluften indeholde små mængder olie fra kompressorens smøresystem. Fugtig luft og restolie medfører en risiko for dannelse af mikrobiel vækst i det lukkede trykluftsystem.

Trykluften

Sådan laves en renhedskontrol

Generelt er det vigtigt for den daglige drift. at trykluftanlægget bliver ved med at leve op til virksomhedens krav og ønsker. Derfor laves der service og løbende vedligehold af anlægget i forhold til leverandørens anbefalinger. Efter udført service og filterskift er det vigtigt at kunne dokumentere, at trykluftanlægget stadig lever op til de ønskede krav.

En kontrol af trykluften kan laves ved hjælp af en måling efter kompressorcentralen og ved ét eller flere udtag i produktionen. Dette gør det muligt at vurdere, om produktionen af trykluft fungerer tilfredsstillende, og om rørsystemet til forbrugsstederne lever op til de ønskede standarder. Der laves målinger af partikelfordeling, vandindhold og restolieindhold. Hvis der vurderes at være risiko for mikrobiel vækst, udføres også tests for kimindhold.

Intervallet for disse kontroller varierer fra én gang årligt til hvert andet eller tredje år, afhængigt af anlæggets opbygning og anvendelsen af trykluften i produktionen. Omfanget af kontrollerne fastlægges normalt på baggrund af en risikovurdering af produktionsprocesserne samt krav til lovpligtige egenkontroller. Mange virksomheder har desuden indført systemer til styring og sikring af kvaliteten, hvor renhedskontrol af trykluft med fordel også kan indgå.

Trykluft i virksomhed

Ved fastsættelse af krav til trykluft anvendes normalt den internationale ISO 8573-standardserie, hvor hovedparten også er udgivet som dansk standard. Ifølge DS/ISO 8573-1:2010 fremgår de klasser, der kan vælges, for eksempel for vandindhold, som vist i skemaet nedenfor. Til sidst i denne artikel kan du se et uddrag fra standarden.

Purity classes


Det er vigtigt at kunne kontrollere vandindholdet i trykluften, så risikoen for mikrobiel vækst minimeres og filtersystemer såsom kulfiltre beskyttes. Der findes blandt denne form for udstyr, som benyttes til målinger af vandindhold:
Tryk dugpunktmålere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Ved brug af trykluft i levnedsmiddelindustrien bør vandindholdet opfylde klasse 2-4, afhængigt af produktionstypen og trykluftsanlæggets opbygning.

Måling af partikelfordeling med en laserpartikeltæller kan bruges til at vurdere trykluftens indhold af partikler samt anlæggets funktion og effektiviteten af de valgte filtersystemer. Ved brug i levnedsmiddelindustrien bør partikelindholdet opfylde klasse 2-3, og i visse typer produktion bør det leve op til klasse 2.

Måling af restolieindhold kan bruges til at vurdere, om trykluftanlægget fungerer korrekt og er opbygget således, at olierester ikke kommer ind i trykluften. Ved anvendelse i levnedsmiddelindustrien bør restolieindholdet opfylde klasse 2-3.

 

Måling af mikrobiel forurening

Måling af mikrobiel forurening kan laves på flere måder. En af de mest effektive metoder er at bruge et måleudstyr, som suger luften forbi agarplader, dvs. målingen foregår ved impaktion på fast substrat. Det betyder at luften ledes forbi agarpladen, og kim sætter sig fast på denne plade. Ved generelle kontrolmålinger vælger man normalt at måle efter totalkim, og som substrat til dette bruges en Trup Soya Agar (TSA).

Kim måleren

Der findes rigtig mange forskellige mikroorganismer, og det er muligt at vælge andre typer af agar, som matcher den type mikroorganisme, man ønsker at måle efter.

Ud fra resultaterne af den udførte test er det muligt at vurdere, om trykluftens renhed forsat lever op til de forventninger, der er stillet. Derudover kan virksomheden dokumentere at trykluftanlægget fungerer efter hensigten.

Compressed air

Total oil