Indeklimamålinger til DGNB certificeringer
Hvad er DGNB certificering?
DGNB-certificering er en anerkendt, frivillig certificeringsordning inden for bæredygtigt byggeri. DGNB-certificeringen vurderer og belønner bygninger, der opfylder strenge kriterier for miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.
Certificeringen tager hensyn til forskellige aspekter af byggeriet, herunder energieffektivitet, materialer, vandforbrug, indendørs luftkvalitet og sociale faktorer. Ved at opnå en DGNB-certificering kan bygningsejere og udviklere demonstrere deres engagement i at skabe bæredygtige og miljøvenlige bygninger.
DGNB-certificeringen er anerkendt internationalt og kan bidrage til at øge værdien af en bygning, forbedre dens energieffektivitet, gør bygningen sundere at opholde sig i og reducere dens miljømæssige aftryk. For at opnå DGNB-certificering skal bygningen gennemgå en omfattende evaluering, der omfatter en række kriterier såsom miljømæssig, økonomisk, social og funktionel ydeevne, som summeret vil have betydning for om byggeriet kan certificeres.
Indendørs luftkvalitet i nybyggerier og omfattende renoveringer
I henhold til DGNB-manualen er der specifikke krav til indeklimaundersøgelser af kemiske stoffer som en del af DGNB-certificeringsprocessen. Disse krav er designet til at sikre et sundt og behageligt indeklima i bygninger, og er beskrevet i kriteriet SOC 1.2 ’Indendørs luftkvalitet’[1].
Ved DGNB-certificeringen er det vigtigt at identificere og vurdere potentielt skadelige kemiske stoffer, der kan påvirke den indendørs luftkvalitet. Dette omfatter både stoffer, der kan afgives fra byggematerialer og møbler samt stoffer, der kan genereres som følge af aktiviteter i bygningen. For at opfylde kravene til kemiske stoffer i indeklimaet, skal der udføres en omfattende vurdering af materialer og produkter, der anvendes i bygningen, allerede inden bygningen står færdig.
Formålet er at sikre, at bygningen opfylder kravene for indendørs luftkvalitet og beskytter brugernes sundhed og velvære.
Luftkvalitet som knock-out-kriterier
Indendørs luftkvalitetskriteriet spiller en afgørende rolle i DGNB-systemet, hvor det fungerer som et udelukkelseskriterie (et såkaldt knock-out-kriterie) for certificeringen. En bygning, der ikke opfylder mindstekravene til indendørs luftkvalitet, kan ikke opnå certificering. I kriteriet SOC1.2 i DGNB-manualen er der opstillet krav om luftkvalitetsmålinger af bl.a. TVOC-koncentration og radon, for at sikre at bygningen og de anvendte materialer ikke afgasser store mængder af skadelige stoffer.
Helt specifikt betyder det, at bygninger med en TVOC-koncentration (totale flygtige organiske forbindelser) over 3.000 µg/m³ eller en samlet risikofaktor over 3 ikke kan certificeres. Samtidig kan en byggeriet ikke certificeres, hvis en grænseværdi for individuelle CMR-stoffer (kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionsskadelige) overskrides.
Der er desuden krav til, at bygningen, der ønskes certificeret, skal testes for radon, med henblik på om byggeriet opfylder Bygningsreglementets mindste krav på 100 Bq/m3, for at kunne opnå certificering.
Opsamlings- og analysekrav til test af VOC’er, aldehyder og radon
I DGNB-systemet er der opstillet krav til at opsamlings- og analysemetoderne til bestemmelse af VOC-koncentrationen og aldehydindholdet i inde luften skal følge standarderne DS/EN ISO 16000-3, DS/EN ISO 16000-5 & DS/EN ISO 16000-6.
VOC-screeningen og analysen af C1-C6 aldehyder danner grundlag for TVOC-resultatet samt resultatet af risikofaktor og individuelle CRM-stoffer. VOC-screeningen udføres ved termisk desorption efter opsamling af 4.5L luft på et ATD-rør med et flow på 0.1L/min. Aldehyderne analyseres ved LC-DAD efter opsamling af 9L luft på et ATD-rør med et flow på 0.2L/min. Luftprøverne bliver efterfølgende undersøgt for de over 200 nævnte individuelle stoffer, der er beskrevet i ”Bilagsark 1 - Afgasninger fra byggematerialer – EU-LCI-grænseværdier”[2] i laboratoriet.
Hvordan udføres en VOC-screenings analyse ved termisk desorption i laboratoriet?
Luft opsamlet på tenax-rør bliver analyseret på ATD-GC-MS. Det vil sige, at de opsamlede VOC’er på tenax bliver termisk desorberet (TD) og analyseret ved gaskromatografi koblet med masseselektiv detektion (GC/MS) med en 30 m HP-5 GC-kolonne.
I et termisk desorptionssystem desorberes VOC’erne termisk fra tenax-materialet placeret i en ovn under en inert gasstrøm. Derefter kryofokuseres VOC’erne i en frysefælde. Når den termiske desorptionsproces er afsluttet, bliver analytterne på frysefælden hurtigt genopvarmet og analyseret vha. GC-MS-systemet, hvilket muliggør deres adskillelse. Denne proces (kryo-indfangning og hurtig genopvarmning) garanterer en god topform og fremragende adskillelse.
Detektoren er indstillet til at opsamle alle ioner fra 33-425 nm igennem hele kromatogrammet. Dette er for at kunne scanne på alle toppe, der eluerer og dermed kunne sammenligne massespektrum for de enkelte toppe med NIST-biblioteket.
Identiteten af VOC’er bliver accepteret, hvis der er overensstemmelse i MS-spektret sammenlignet med NIS-biblioteket på over 80%. De identificerede VOC'er, VVOC’er samt SVOC’er kvantificeres og rapporteres både som toluen-ækvivalenter og specifikke koncentrationer, jf. EN 16516, for koncentrationer over 5 μg/m3. Kvantificeringen sker vha. relative responsfaktorer indkørt over for enten toluen eller propylenglykol afhængig af komponenttypen.
Detektionsgrænsen (LOD) er stofafhængig, men er typisk 5 - 10 ng på tenaxmedie, som svarer til 1,0 - 2,5 μg/m3 i luft ved opsamling af 5 liter luft.
Artiklen er skrevet af Karoline Rusbjerg-Weberskov, Sales Manager i Indoor Air Eurofins VBM laboratoriet og Maria Pelle Mørup, Team Leder for kemikerne i Eurofins Product Testing.
[1] Rådet for bæredygtigt byggeri ”DGNB MANUAL FOR NYE BYGNINGER OG OMFATTENDE RENOVERINGER 2020” https://rfbb.dk/publikation/dgnb-manual-for-nye-bygninger-og-omfattende-renoveringer-2020
[2] EU-LCI-værdierne er beregnet til at vurdere afgasning fra materialer i klimakammer efter 28 dage. Nærværende kriterie evaluerer ikke luftkvaliteten i bygninger under brug, men giver et øjebliksbillede af bygningens afgasning 28 dage efter færdiggørelse og inden ibrugtagning. Derfor vurderes luftens indhold af afgasninger i henhold til EU-LCI værdierne.
