PFAS i bygningsmaterialer
PFAS er blevet fundet mange steder i vores miljø: I vand, jord og også i bygningsmaterialer og belægninger på bygningsmaterialer. PFAS er tidligere blevet brugt til en bred vifte af formål fra UV beskyttelse til non-stick egenskaber – brugen af PFAS kan du læse mere om i denne artikel i Nørderiet.
I bygningsmaterialer er PFAS stoffer blevet anvendt, men her er problemet særligt, at frigivelsen til miljøet er anderledes, end det er i jord eller vand, siden den største del af PFAS stoffer i bygningsmaterialer er precursor PFAS stoffer, som er forstadierne til de mere kemisk og biologiske resistente PFAS stoffer, som der i dag analyseres for i jord samt vand.
Hvor har vi fundet PFAS i bygningsmaterialer
Gennem vores egne undersøgelser og undersøgelser lavet af blandt andet Teknologisk Institut, er der blevet fundet PFAS i mange ældre bygningsmaterialer som maling, beton, linoleum, tapet samt glaserede klinker. Ikke alle materialetyper havde høj koncentration af PFAS, men blandt alle de undersøgte prøvetyper, var der minimum én prøve af hvert materiale, som indeholdt PFAS stoffer - og nogle med stor koncentration af pt ikke målte PFAS stoffer , som er forstadierne til de mere kemisk og biologiske resistente PFAS stoffer, som der i dag analyseres for i jord eller vand. Mange af de stoffer som vi har valg at lede efter er interessestoffer, som blev fundet gennem Miljøstyrelsens rapport om ”kortlægning af brancher der anvender PFAS” fra 2016. Hertil også precurser stoffer som Di:Pap 6:2 og 8:2, som vi har fundet i vores egne undersøgelser.
Anvendelsen af PFAS i bygningsmaterialer og tung industri har været kendt i en længere periode (nr. 1905 kortlængning af brancher der anvender PFAS2016). I industrien er PFAS primært blevet brugt som additiv i produktionen, og selv om vi ikke har haft produktion af PFAS i Danmark, har vi importeret mange tons PFAS stoffer til blandt andet malingsindustrien. En stor del af de PFAS stoffer, som er blevet fundet i de førnævnte prøver har været blandt de 22 PFAS stoffer, som der normalt analyseres for i jord samt vand, men der var også store koncentrationer af precursor PFAS stoffer.
Hvad type PFAS har vi fundet i materialer (stabile perfluorakryl forbindelser eller Precursors)
Ved nærmere analyse af forskellige typer af materialer, kan det observeres, at der er en tendens til at nogle særlige PFAS stoffer er blevet brugt. I mange prøver er PFOA og PFOS blevet grundet sammen og ofte sammen med en blanding af de andre PFAS 22 stoffer, det interessante er at der i mere eller mindre alle prøver, der er oliebaserede (malling, tapet etc) findes der en høj koncentration af Di:Pap precursor PFAS stoffer. Der er også blevet fundet andre stoffer, såsom MEFOSSA og meFOSE i prøverne. Disse er også precursor stoffer til for eksempel PFOS efter biologisk eller kemisk nedbrydning (se figur 1).
Figur 1: Precursors nedbrydning: https://www.researchgate.net/figure/Postulated-biotransformation-of-PFOS-precursors-to-PFOS-in-the-laying-hen_fig1_346563210
Hvorfor kan Precursor PFAS været problem
Precursor PFAS stoffer eller polyfluoro-alkylforbindelser er komplekse PFAS-molekyler, som ikke er ’mættede’ som de standard PFAS stoffer, vi normalt leder efter er.
Dette betyder, at molekylets kæder ikke er fyldt fuldstændigt med Fluor på dets kulstofsakse, men at der ofte er komplekse kemiske grupper midt i molekylet, som kan nedbrydes biologisk eller kemisk. Precursor stoffer kan nedbrydes, men det betyder ikke, at de er harmløse, siden deres nedbrydningsprodukter er de ’mættede’ PFAS stoffer eller stabile perfluorakryl forbindelser stoffer (såsom PFOS og PFOA). Problemet med Precursor stoffer er, at de er påvist at være i visse produkter i høj koncentration, som efter en periode på få år kan blive nedbrudt i naturen og danne en høj koncentration af de skadelige, bioakkumulerende, stabile perfluorakryl forbindelser stoffer. Disse stoffer kan herefter vandre gennem jordsøjlen sammen med vand og forurene både drikkevand- samt grundvandsreserver. Dette giver et reelt skyggetal, som kan skabe en PFAS forurening i jorden senere, siden disse precursor stoffer ikke blev fundet til at starte med, da man ikke har analyseret for dem.
Target vs Top analyser af PFAS
Når det kommer til at analysere PFAS stoffer er der et par forskellige tilgange, som også giver forskellige niveauer af information.
Den mest velkendte analysemetode er en ’target analyse’, hvor man ved, hvilke stoffer, man leder efter og har stoffer som standarder. Dette er for eksempel måden man analyserer for 22 PFAS stoffer i jord og vand.
Går man et skridt længere og har mistanke om at der findes et ’skyggetal’ af PFAS stoffer, altså dem som Target analysen ikke er designet til at finde, kan der laves en såkaldt TOP/TOPA-analyse (total oxidative precursor Assay). Ved en TOP-analyse laves der en Target analyse, samtidig med at en del af prøven også udsættes for et hårdt oxidative miljø. Dette oxidative miljø nedbryder mange precursor PFAS stoffer ned til deres mest stabile datter stoffer, som så kan måles. En TOP-analyse giver et godt sammenligningsgrundlag for at bestemme det mulige PFAS skyggetal, som findes i en prøve uden at lave en udvidet target analyse på prøven.
Betydning af mulige skyggetal på miljøet
Vi har selv undersøgt en række malingsprøver af ældre dato, og fundet en væsentlig koncentration af PFAS stoffer uden for de standardiserede 22 stoffer, som der normalt analyseres for i vand og jord. Dette blotlægger et reelt problem, som det er og kan være i fremtids affaldsafskaffelse i det dansk miljø.
Figur 2: Malingsprøver som blev analyseret for PFAS 22 stk. Y alksen er i ug/kg.
Du kan læse mere om PFAS her.
Denne artikel er skrevet af Hans-Christian Greve, som til dagligt arbejder med bygningsmaterialer og er en del af Eurofins Miljøs PFAS ekspertgruppe.
