PFAS24 i vandmiljøet

PFAS har været anvendt i industrien siden 1950, og har siden bredt sig i naturen på grund af generel uvidenhed om stoffernes egenskaber, dårlig håndtering af stofferne og passage gennem økosystemet. Det har i lang tid været en standard procedure at analysere for udvalgte PFAS'er i vand - det har blandt andet været stofferne PFOS og PFOA, siden kortere PFAS-kæder, som PFBA og PFBS, der har nemmere ved at flyde med vand gennem en materialesøjle.

I denne artikel bliver du klogere på, hvorfor miljøstyrelsen har implementeret et nyt miljøvalitetskriterie for PFAS24, hvorfor nogle af stofferne er udvalgt og hvordan PFAS 24 varierer fra de standard 12-22 PFAS’er, som der i dag analyseres for i blandt andet spildevand, jord og drikkevand.

Helt grundlæggende er PFAS i det terrestriske og akvatiske miljø et samfundsproblem – og et problem, der desværre er i fortsat udvikling. De seneste 5 år er der i Danmark sket en stor udvikling i både viden og analysekrav for PFAS, i takt med at vi har opdaget, hvor udbredt PFAS er, og ikke mindst, hvordan PFAS interagerer med de systemer i samfundet, som vi alle har kontakt med – såsom vandmiljøet.

I 2022 har SCHEER (The Scientific Committee on Health, Environmental and Emerging Risk) evalueret på EU’s liste over prioriterede stoffer i EU’s vandrammedirektiv, og hvorvidt der skulle tilføres yderligere miljøfremmede stoffer til disse, herunder PFAS. Evalueringen førte til at SCHEER verificerede et forslag til EU om analyse af 24 PFAS stillet af JRC (European Commission's Joint Research Centre)¹ samt om at lave en uniform standard for grundvand og overfladevand/ferskvand. Den nye kvalitetsstandard skulle fokusere på PFAS 24 og baseres på RPF (relative potency factor) af PFAS'er målt i PFOA-ækvivalenter^{1, 2} . SCHEERS arbejde førte til at forslaget blev taget op til forhandling af den Europæiske Kommission i oktober 2022, og EU-kravene forventes på nuværende tidspunkt implementeret i midten af 2026³.

Miljøstyrelsen valgte i december 2023 at implementere et miljøkvalitetskriterie på ferskvand og saltvand for PFAS 24, hvor kriteriet er sat som summen målt i PFOA-ækvivalenter, ligesom det blev foreslået af SCHEER^3.

De 24 PFAS'er er alle blevet udvalgt baseret på deres toksicitet, fysiske/kemiske egenskaber, forekomst i miljøet, tilgængelig viden (herunder analysemetoder) og deres relation til andre direktiver (herunder drikkevand og grundvandsdirektivet).

Nye kriterier og PFOA-ækvivalenter

De nye vandkvalitetskriterier for ferskvand og saltvand er sat for summen af de 24 PFAS målt i PFOA-ækvivalenter, og er 4,4 ng/L i ferskvand og saltvand. Når en sum måles i PFOA-ækvivalenter betyder det, at man har valgt at bruge PFOA som et indeksstof for toksicitet som de andre PFAS'ers toksicitet kan sammenlignes med. Værdierne for stoffernes RPF er beregnet af JRC, og er baseret på de forskellige PFAS'ers BMD (Benchmark dose). For de 24 PFAS’er er denne baseret på påvirkning af leverceller hos rotter ved oralt indtag⁴. Da PFOA er indeksstoffet, betyder det at man måler de andre stoffers BMD op imod PFOA’s. Derfor har PFOA fået en RPF-værdi på 1, imens f.eks. PFOS der er mere toksisk for rotternes leverceller har en RPF-værdi på 2⁴.

Et eksempel på en beregning af kriteriet for de 24 PFAS i en vandprøve hvor der måles 1 ng/L PFOA og 3 ng/L PFOS ville derfor se ud som følgende:

Indhold af PFOA-ækvivalenter= Σ(Ki x RPFi)

K = Koncentration og I= hvert enkelt af PFAS stofferne.

Konc.PFOA*RPF.PFOA + Konc.PFOS*RPF.PFOS = 1*1+3*2 = 7 ng/L.

I ovenstående eksempel kan vi altså se at miljøkvalitetskrav overskrides, da vi får en sum målt i PFOA-ækvivalenter på 7 ng/L. Denne fremgangsmåde anvendes også ved analyse af PFAS i biota.

Forskelle på PFAS22 og PFAS24

Tidligere er der blevet analyseret for 22 PFAS'er, og mens det nye vandkvalitetskriterie i dag hedder PFAS 24, så er der sket et skifte i fokus på nogle af stofferne. Dette betyder, at nogle af de stoffer, som har været analyseret i de 22 PFAS’er ikke analyseres i PFAS 24. I stedet er der kommet 8 nye PFAS'er til. 

3 ”nye” typer af PFAS’er

Blandt de nye 24 PFAS'er er der også nogle ’nyere’ PFAS’er såsom Gen X, (A)DONA og C6O4. Disse stoffer er ikke fundet i det danske miljø endnu, men er en del af EU’s kvalitetskriterie.
De 3 stoffer er særligt interessante, da de er Ether-PFAS-erstatningsstoffer, som normalt bruges i den kommercielle produktion af PFAS polymere – blandt andet til Teflon. Der har gennem årene været flere kendte erstatninger for PFOA i polymericingsproduktionen, og det har blandt andet været Gen X og C6O4, som er PFAS-variationer, der kan spille samme rolle som PFOA i en polymericingsreaktion. En polymerisationsproces er den proces, hvorved en monomer eller en blanding af monomerer omdannes til en polymer, disse processer bruges oftest til at lave stoffer som eks. Teflon (PTFE).
(A)DONA er et erstatningsstof for nogle af de ældre, langkædende PFAS'er, som er ved at blive udfaset i produktionen på grund af lovkrav. (A)DONA er desuden også et mistænkt erstatningsstof i polymericingsproduktionen. Fælles for alle tre stoffer er, at de siden 2013 flere gange er blevet målt i baggrundsniveauer i vandmiljøet i udlandet.
Nyere studier viser desuden, at disse stoffer har bredt sig i de vandige miljøer i flere lande, og det er derfor god grund til at de er inkluderet i de nye krav.

Kommunale indsatser med kildesporring i vandmiljøet

En vigtig indsats i forhold til ændringen af kvalitetskriterierne er Miljøstyrelsens 2024 kampagne om kildesporing af PFAS-forureninger, som er målrettet kommuner og private virksomheder. Indsatsen skal være med til at begrænse og eliminere de PFAS-udslip, der kan forekomme til miljøet. Kampagnen fokuserer dog primært på industrier, hvor det er mistanke om, at PFAS bliver brugt til overfladebehandlinger. Det forventes at kampagnen begynder i foråret 2024 og varer året ud.

Overblik over PFAS24

For overskuelighed og vidensdeling har vi sammensat en tabel, hvor du nemt kan se de PFAS som findes i PFAS24 pakken, hvilke PFAS der findes i PFAS22 pakken, og hvilke PFAS der er forskellige imellem pakkerne:

Du kan læse mere om PFAS i denne artikel.

Denne artikel er skrevet af Hans-Christian Greve og Mikkel Jensen.

1. Niegowska, M.Z., Pretto, P., Porcel Rodriguez, E., Marinov, D., Ceriani, L. and Lettieri, T., Per- and polyfluoroalkyl substances (PFAS) of possible concern in the aquatic environment, EUR 30710 EN, Publications Office of the European Union, Luxembourg, 2021, ISBN 978-92-76-37868-6, doi:10.2760/968570, JRC125254.
2. https://health.ec.europa.eu/system/files/2023-08/scheer_o_035.pdf 
3. https://mim.dk/nyheder/pressemeddelelser/2023/december/danmark-gaar-foran-i-arbejdet-med-at-begraense-pfas-i-vandmiljoe-og-spildevand 
4. https://edit.mst.dk/media/xuobnffd/pfas_miljoekvalitetskriterier.pdf 

Webinarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev