Nørderiet: Sådan "måler" man trafikstøj

Hvordan finder man ud af, hvor meget trafikken støjer?

Svaret vil for nogen nok være lidt overraskende, da trafikstøj stort set kun beregnes i stedet for at blive målt. Trafikken er nemlig meget variabel og vil ikke være den samme hver dag. Da en måling skal være repræsentativ for det, vi skal undersøge, giver det derfor sjældent et retvisende støj-billede at lave en måling.
Hvordan en trafikstøjmåling så gribes an, kan du blive klogere på i denne artikel.

Støjniveauet fra trafik bestemmes ved at lave en beregning af trafikstøjen i omgivelserne, og disse udregnede støjniveauer kan så sammenlignes med grænseværdien for trafikstøj. Vejdirektoratets trafiktællinger er de målinger, der skal foretages, for at vi kan lave beregningerne i et givet område. Trafiktællingerne giver et indblik i den trafikale situation i et område og de korrelerer med støj-emissionen. Dog er det vigtigt at være opmærksom på at trafikmængden skal fremskrives med 10 år, så der også tages højde for fremtidige ændringer i trafikken.

Sådan laves beregningerne af trafikstøj

Når beregningerne skal laves, kigger vi på forskellige trafikstøjsparametre, som er:

Antal kilder.
Intensitet (hastighed samt små/store biler eller lastbiler).
Bilens samlede støj, som består af flere elementer, hvor den største støjkilde er dækstøj, når bilen kører stærkere end 30 km/t.

Derudover bliver følgende informationer brugt i beregningen af trafikstøjen:

De topografiske forhold i området - det kan for eksempel være støjskærmning i området.
Forhold omkring lydabsorption. Det kan være lyddæmpning ved refleksion og udbredelse i luften. Græs og asfalt giver henholdsvis fuld absorption og fuld refleksion.
Trafikmængden - såkaldte kildestyrker med referencedata.
Drift og vejtype.
Hvor vejen er placeret.

Med udgangspunkt i ovenstående data opbygges en 3-dimensionel støjmodel i et støjberegningsprogram. Programmet kan beregne støjen i alle relevante punkter (immissionspunkter). Der bliver inkluderet data såsom støjkilder (trafikken), bygninger, skærme og andre skærmende eller reflekterende parametre, som kan have betydning for støjniveauet.

Den endelige rapport indeholder, udover resultaterne af støj-beregningerne også beskrivelse af støjmodellen. Med rapporten er det for eksempel muligt at tage stilling til, om der skal laves støjdæmpende foranstaltninger.
Beregningerne af trafikstøj kan også bruges til at dokumentere effekten af etableringen af en støjskærm. I dette tilfælde er det muligt at lave sammenlignende målinger med og uden skærm på samme vejstrækning, så effekten af støjskærmen kan vurderes. Og ved et byggeprojekt kan beregninger af trafikstøj vise, om der skal gennemføres støjdæmpende foranstaltninger i projektet.

Støjgrænsen for trafikstøj skal overholdes i områder, hvor der planlægges at opføre beboelser. Her gælder først-til-mølle-princippet på den måde, at når der bygges beboelse tæt på eksisterende veje er boligbyggerne ansvarlige for at støjsikre. Ved udbygning af veje tæt på eksisterende beboelse er det de vejansvarlige, der står for at støjsikre boligerne.

Er trafikstøj farligt?

Nogle gange bliver vi spurgt, om støj slår ihjel. Svaret til dette er nej: Det er genevirkningerne af støjen, som er problemet. Støj kan for nogle mennesker nemlig give stress, hvilket kan resultere i livstruende sygdomme.
Ofte handler den oplevede støj ikke om, hvorvidt lydniveauet er højere eller lavere end grænseværdierne for støj. Det er forskelligt fra person til person, hvor påvirket man bliver af støj. Men det er naturligvis grænseværdierne, man forholder sig til, når man vurderer støj fra trafik. Grænseværdierne for støj er baseret på en vurdering af genevirkningerne af støjbelastningen af et helt års normal trafik.

Vigtige støjbegreber

Dette afsnit slår - måske - sløjfen på de ting, du ikke vidste, du gerne vil vide om støj.

Nogle af de akustiske karakteristika af lyd og støj angives i decibel, forkortet som dB.
Støj er defineret som uønsket lyd. Derfor er det mest korrekte udtryk for støj og støjniveauet enten lydtrykniveau eller lydniveau. Lydtrykniveauet (L_p) normeres med en vægtning ved hjælp af et filter kaldet A-filteret, og den vægtede værdi benævnes L_pA, målt i enheden dB(A). Vægtninger udføres primært med A-filteret på forskellige niveauer, der er relateret til lyd og støj.
Med måling af en lydkilde tæt på, kan kildestyrken (også kaldet lydeffektniveauet) L_wa bestemmes. Kildestyrken repræsenterer en objektiv værdi for lydudsendelsen, idet den forbliver uændret og neutral i forhold til faktorer som placering i forhold til f.eks. veje og bygninger, samt påvirkninger fra omgivelserne, trafikmængde og hastighed.
Kildestyrken (for store og små biler og lastbiler) bruges til at beregne lydtryksniveauet (L_pA) i et givet punkt i omgivelserne. For hvert punkt i et omfattende netværk af punkter beregnes trafikstøjen. Trafikstøjen kan så præsenteres ved for eksempel kurver.
L_pA er et udtryk for lyden her og nu. Middel-værdien over tid af L_pA fra trafikstøj er L_DEN.
Lydtrykket relateres til en referenceværdi eller en basisværdi. Når lydtrykket er under basisværdien, bliver dB-værdien negativ.
Middelværdien L_DEN beregnes i det nævnte netværk ved at summere bidragene fra alle kilder ved alle punkter.
I forhold til støj bliver døgnet normalt inddelt i 3 perioder: Dag-, aften- og natperioden.
- Disse 3 perioder er for trafikstøj blevet lagt sammen til DEN (Day Evening Night) grundet en EU-beslutning, som dog kan udvaske enkelte af niveauerne, især for natperioden.
- Dagperioden er normalt 11 timer lang og bliver midlet over 8 timer, aftenperioden er på 4 timer og bliver midlet over 1 time, og natperioden er normalt 9 timer lang og bliver midlet over 30 minutter.
L_DEN er en vægtet sammenlægning af niveauerne ved de 3 perioder.
Brugen af L_DEN kan give anledning til, at genevirkningerne af nat-niveauerne underestimeres. Dette ses dog mest ved ekstern støj fra virksomheder, hvis støj herfra skulle vurderes med L_DEN. For trafikstøj er konsekvensen af brugen af L_DEN dog mindre kritisk.

Denne artikel er skrevet af Per Andersen, som er støjekspert hos Eurofins Miljø Luft A/S.