Vandets værdi
Vand er livets vigtigste råstof, og det er alt afgørende for vores evolution, kulturudvikling og daglige liv. Selv om vandforsyning umiddelbart lyder kedeligt og totalt hverdagsvandhane, så har det livsvigtig og luksuriøs betydning for dit liv.
Store civilisationer er gennem tiden opstået og gået til grunde primært på grund af vandets tilstedeværelse eller mangel på samme, og selv i dag er vand årsag til udvikling og konflikt. Vand fortjener langt mere positiv opmærksomhed end det får, men vi har en tendens til kun at give det opmærksomhed, når det ikke er til rådighed for os, eller når der er for meget af det på samme sted.
”When the well is dry, we know the worth of water” – ”Når brønden er tør, kender vi vandets værdi” sagde én Benjamin Franklin en gang, hvilket han har fuldstændig og aldeles ret i.
Figur 1: En del af den vigtige vandinfrastruktur, som sikrer os rent vand i hanen. Et vandtårn fra Aalborg Forsyning. Foto: Ole Silkjær.
Livets vand, vandets udfordringer og muligheder
Vandets betydning er uomtvistelig for hele vores udvikling og vores fremtid. Har vi ikke adgang til vand, går vi til grunde og vores industri, samfund og energiproduktion får store problemer. De første mennesketyper, der udvandrede fra Afrika fulgte vandvejene, og de første civilisationer opstod langs de store floder.
I dag opstår konflikter og politiske spændinger omkring adgang til vand. Indien og Pakistan strides om Indus-floden, Egypten og Etiopien om Nilen. Landene omkring Mekong-floden Kina, Myanmar, Laos, Thailand, Cambodja og Vietnam strides alle om retten til Mekong-floden og i civilisationens vugge har Eufrat og Tigris også anspændt opmærksomhed fra Tyrkiet, Irak og Syrien.
Store byer som Los Angeles og Cape Town oplever vandmangel, ligesom store områder i Afrika, Mellemøsten, Sydeuropa, Centralasien og det nordlige Kina er områder, hvor der i nogle måneder bliver brugt mere vand, end der er til stede, og derfor oplever konsekvensen af vandmangel. Det er ikke fordi, at der ikke er nok vand på vores klode. Men vand er desværre bare ulige fordelt, og nogle gange slet ikke der, hvor der er allerstørst behov for det.
Når vi kigger mod stjernerne og de beboelige planeter i vores solsystem og galakse er det blandt andet altid vand vi leder efter i form af gas, is eller flydende H2O. Det skal sikre vores livsgrundlag, produktion af fødevarer, brændstof og energi, hvis vi finder på at bosætte os på andre fremmede planeter eller måner.
Figur 2: Jorden er helt unik fordi den har et temperaturregime, hvor vand kan antage tre former flydende, fast og gasform. Flydende vand har været afgørende for livets opståen og for livets opretholdelse på jorden. Foto: Ole Silkjær.
Vandets kredsløb
Vand findes på jorden i 3 faser: fast (frosset vand), flydende (vand) og som gasfase (vanddamp). Det er i et evigt kredsløb, hvor det enkelte vandmolekyle kan passere gennem os flere gange. Man kan sige, at vand er noget vi har til låns.
Figur 3 og 4: Vand i to faser, flydende og på gasform, en tidlig morgen ved Bygholm Sø…. og i fast form, som sne og is, lidt senere på året og dagen ved samme sø. Fotos: Ole Silkjær.
Når solens stråler rammer en vandoverflade, eller bager på sne eller is, fordamper vandet og stiger til vejrs. Oppe i atmosfæren vil vanddampen danne skyer, som driver ind over land, hvor dampen kan fortættes og blive til nedbør som sne, regn eller slud. Når nedbøren rammer jordoverfladen optages noget af vandet i planter, noget fordamper igen fra planternes overflade, mens andet løber ud i bække, åer, søer og floder, og noget af vandet vil strømme ned i jorden og blive til grundvand.
I Danmark pumper vi grundvandet op og bruger det i vores vandforsyning og industri til produktion af f.eks. fødevarer eller energi. Når du åbner for vandhanen derhjemme og tager et glas vand, skal du efter noget tid aflevere det igen enten som udånding, gennem sved, når du dyrker sport eller på toilettet. Herfra rejser vandet til rensningsanlægget og videre ud i havet, hvorfra dets rejse kan gentage sig.
Fordi vandet er til låns, er det en rigtig god idé at passe på det, mens det er i vores varetægt.
Det danske vand
I Danmark har vi med vores tempererede kystklima rigeligt med vand i vores grundvandsmagasiner og overflade recipienter. Vi har mange sandede aflejringer i vores undergrund i hvis porøsitet (hulrum mellem sandkornene) vandet befinder sig. Der findes også mange lerlag vekslende mellem sandlagene, som forsinker vandets transport ned igennem jorden, og leret har både en beskyttende og rensende effekt på vandet. Grundvandet har som kilde til vores vandforsyning en ret høj kvalitet og er grundlæggende bedre at bruge end overfladevand. Vores nordiske naboer anvender primært overfladevand, og stort set alle europæiske lande baserer deres vandforsyning på vand fra jordoverfladen.
Jordlagenes sammensætning og tiden det tager for vandet at løbe igennem geologien kan have en rensende effekt på eventuelle forureninger, f.eks. pesticider, nitrat og kulbrinter - hvilket jo er skønt. Men rent grundvand forudsætter dog altid, at vi passer rigtig godt på, at det ikke bliver forurenet. Det kræver en stor indsats og samarbejde med alle interessenter, hvis man skal have succes med at beskytte vandet, hvor det dannes i det grundvandsdannende områder, og hvor vi pumper det op på vores kildepladser til behandling på vandværkerne før det kommer ud til vores vandhaner.
Figur 5: En drikkevandsboring, der indvinder grundvand til et mindre vandværk i Østjylland.
Når vandet er produceret på vandværkerne pumpes det ud til dig og mig i vores hjem, og på den del af vandets rejse kan det også blive påvirket af de materialer vi har valgt at bruge som ledninger, rør og armaturer. Hvis der er utætheder i rørsystemer, kan der komme forurening ind i vandbanen, og hvis der er uforholdsvis lange opholdstider på ledningsnettet, kan bakterier vokse og være årsag til at forvolde skade på mennesker eller rørledninger.
Vandprøver og vandanalyser er af højeste vigtighed for at dokumentere, at det vand vi bruger i vores hverdag og samfund er af god og uproblematisk kvalitet.
Vores arbejde giver sikkerhed for sundhed og god kvalitet
I Eurofins Miljø selskaberne og Eurofins Steins analyserer vi vandet i alle afskygninger for mikrobiologiske parametre som E-coli og coliforme bakterier, legionella og pseudomonas, som kan give alvorlige sygdomme. Vi dokumenterer indholdet af miljøfremmede stoffer som pesticider, PFAS, phenoler og kulbrinter, men også mange naturligt forekommende stoffer er vigtige at lede efter. Det er for eksempel strontium, arsen, bor, bly, iod og cadmium, som kan være sundhedsskadelige i for store eller for små mængder.
Alt det arbejde som vi alle dagligt udfører, giver vores kunder sikkerhed for at deres vandproduktion, eller det vand de bruger i deres produktion, er af god og sund kvalitet. Vandet skal have en vandkvalitet som de kan være tjent med. Vi dokumenterer det rene vand og løfter flaget, hvis kvaliteten ikke er god nok.
Og tænk lige! Hvis vi ikke stod op hver morgen og udførte det vigtige stykke arbejde med at sikre vandkvaliteten ved prøvetagning, analyse i laboratorierne og afrapportering, så var vi alle ilde stedt – og tørstige. Så tap trygt et glas frisk vand fra hanen og skål på vores privilegie i at have en ren vandforsyning. Og skål også på det gode job vi alle udfører i Eurofins hver dag for at sikre kvaliteten af det fantastiske vand.
Figur 6: Det er muligt at beskytte grundvandet ved at gennemføre frivillige dyrkningsaftaler med landbruget om at stoppe for sprøjtning med miljøfremmede stoffer, f.eks. pesticider eller udkørsel af slam, på jorden over grundvandsmagasinerne. Her er et eksempel fra Lunderskov, hvor en landmand har valgt at lave ren natur på et areal, der ligger over en kildeplads, hvor grundvandet indvindes til drikkevand. Foto: Ole Silkjær.
Denne artikel er skrevet af Ole Silkjær, geolog, vand-entusiast og Business Development Director hos Eurofins Miljø Vand A/S.
