JavaScript is disabled. Please enable to continue!

Mobile search icon
Miljø >> Nyheder >> Ægtheden af analyserapporter

Nyt tiltag skal forhindre misbrug af vores analyserapporter

Sidebar Image

I Eurofins Miljø værner vi om integriteten og kvaliteten af vores analyserapporter, som er en kernevare i vores service. Desværre har vi af flere omgange oplevet, at vores rapporter er blevet misbrugt i forbindelse med svindel, hvilket er en fuldstændig uacceptabel miskreditering af vores navn og omdømme.

For at beskytte vores kunder og opretholde den høje kvalitet, vi står for, har vi valgt at politianmelde de sager, vi er blevet opmærksomme på. Samtidig arbejder vi intensivt på at udvikle et system, der gør det nemt at sikre ægtheden af vores rapporter.

Vi er tæt på at lancere en løsning, hvor en simpel QR-kode på rapporterne giver adgang til den korrekte version fra vores database. Indtil denne løsning er klar, tilbyder vi at vurdere rapporter for at verificere deres ægthed og afvise eventuelle tilfælde af manipulation eller dokumentfalsk.

Vi tolererer ikke svindel med vores rapporter og fortsætter med at tage alle nødvendige skridt for at beskytte vores kunders tillid og sikkerhed.