Eurofins Miljø Vand A/S analyserer ned til de nye skærpede kvalitetskriterier for perfluorerede stoffer (PFAS)
Miljøstyrelsen varslede i forsommeren 2021 skærpede drikkevandskvalitetskriterier for indhold af PFAS-forbindelser – specifikt for summen af fire problematiske forbindelser: PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS og har bedt kommunerne om at sikre, at drikkevandet ikke indeholder disse forbindelser i niveauer over sammenlagt 2 ng/L = 0,002 μg/L.
Indtil nu har drikkevandskvalitetskriteriet været 0,1 μg/L for summen af tolv PFAS´er, hvori de fire indgår, så de nye krav til summen af de fire ovenstående PFAS´er er mindst en faktor 50 lavere. En skærpelse, der med det samme satte store krav til analyselaboratorierne.
I Danmark er i alt 12 PFAS-forbindelse inklusiv de 4 nævnte udvalgt til analyse i Drikkevandsbekendtgørelsen.
Eurofins Miljø Vand A/S har i løbet af sommeren arbejdet for at blive klar til at sænke detektionsgrænsen til det krævede niveau, og har i september 2021 meddelt Miljøstyrelsen, at vi nu kan tilbyde akkrediterede analyser, som lever op til de nye lave danske krav for summen af PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS på 2 ng/L = 0,002 μg/L.
Kontakt Miljø Vand A/S når du skal analysere dit grundvand eller drikkevand for PFAS på salg.rentvand@etn.eurofins.com eller ring på 70 22 42 56.
Hvorfor er der kommet et nyt PFAS kvalitetskriterium for drikkevand?
I 2020 vedtog det Europæiske Fødevareagentur, EFSA, nye tolerable niveauer for indtag af PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS. Det er på baggrund af dette europæiske arbejde, Miljøstyrelsen har fastsat et nyt drikkevandskvalitetskriterium for summen af disse fire stoffer. Inden fastsættelse af det nye kriterium er EFSAs dokumentation gennemgået af DTU.
Den 8. juni informerede Miljøstyrelsen interessenter på drikkevandsområdet om en ny vurdering af sundhedsrisikoen ved PFAS-stofferne PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS i drikkevand med et nyt fastsat lavere drikkevandskvalitetskriterie for summen af de fire stoffer på 0,002 μg/L.
Hvis de nævnte stoffer bliver fundet i vandet, og summen overskrider kvalitetskriterierne, skal kommunen kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed for en konkret vurdering af sundhedsrisikoen.
Hvad er PFAS?
PFAS er en stor gruppe af tusindvis af kemikalier, som er vidt anvendt som f.eks. overfladebehandling af bl.a. tekstiler og fødevareemballager og i brandskum. PFAS’erne er meget stabile, ikke-nedbrydelige og ofte stærkt toksiske. Den brede anvendelse gør nu, at rester PFAS genfindes over alt i miljøet.
Siden 2009 har PFOS været optaget i POP-forordningen (nedsat af EU iht. den globale Stockholmkonvention om persistente organiske miljøgifte), hvor de mest uønskede miljøgifte optræder. POP-forordningens formål er, at beskytte menneskers sundhed og miljøet ved at forbyde, hurtigst muligt udfase eller begrænse fremstilling, markedsføring og anvendelse af stoffer omfattet af forordningen. PFAS’erne er i vid udstrækning reproduktionstoksiske og kræftfremkaldende.
Akkrediterede analyser er klar
Indtil sommeren 2021 har drikkevandskvalitetskriteriet været 0,1 μg/L for summen af tolv PFAS´er, hvori de fire indgår, så de nye krav til summen af de fire ovenstående PFAS´er er 50 gange lavere. Dette stiller krav til analysemetoden, som skal være meget mere følsom for at kunne måle PFAS-indholdet på dette ekstremt lave niveau.
Eurofins Miljø A/S kan udføre akkrediterede målinger ned til 0,002 μg/L for summen af de fire stoffer. Naturligvis i overensstemmelse med Bekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger (BEK nr. 1770 af 28/11/2020).
Eurofins' svenske PFAS-Eksperter
Den metode, der anvendes, når du bestiller din analyse hos Eurofins Miljø Vand A/S, udføres på vores laboratorium i Lidköping i Sverige. Metoden opfylder de nye grænseværdier, der er meldt ud af Miljøstyrelsen, og der arbejdes kontinuert på at forbedre metodens performance, så der fremadrettet kan tilbyde endnu lavere rapporteringsgrænser.
Analyseresultater for summen af de fire stoffer PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS leveres således under det nye kriterie. Eurofins Food & Feed Testing i Lidköping var det første akkrediterede, kommercielle laboratorium, der kunne detektere PFAS i vand på meget lavt niveau. Laboratoriet har specialiseret sig i analyser af PFAS, har en meget lang erfaring med stofgruppen og er fortsat førende på området.
Eurofins Miljø kan derfor i dag møde det nye drikkevandskvalitetskriterie, og vi er klar til at undersøge for udbredelsen af de fire PFAS-forbindelser i drikkevandet i henhold til kravene fra Miljøstyrelsen.
Er der PFAS i drikkevandet?
Drikkevand er en af vores vigtigste fødevarer, og hos Eurofins Miljø Vand A/S er vi stolte af at være med til at bevare trygheden i, at drikkevandet er fri for uønskede stoffer. Lige så vigtigt er det også for os at medvirke til at afdække udfordringernes størrelse og bidrage med viden, der kan bruges til at sikre en fremtidig ren drikkevandsressource.
PFAS er allerede fundet i grundvandet nogle få steder, men hvor meget, der findes i vores drikkevand er endnu uafklaret. De nye skærpede grænseværdier forventes desværre alt andet lige også at medføre nye fund i vores drikkevand.
Du kan altid kontakte os for at få analyseret dit grundvand eller drikkevand. Du kan enten sende os en mail på salg.rentvand@eurofins.dk eller ringe på 70 22 42 56.