Lugtlaboratorium
På vores lokation i Galten, har vi indrettet et laboratorium til lugtmålinger i et specielt lokale. Vi anvender laboratoriet til at lave emissionsmålinger af luftprøver. Luftprøverne bliver lavet i felten, hvorefter vi undersøger prøven i lugtlaboratoriet.
For at øge testenes kvalitets og resultaternes troværdighed, er lokalet isoleret fra de øvrige aktiviteter på laboratoriet. Derudover er der en yderst effektiv ventilation i lokalet, så luften bliver skiftet ca. ti gange i timen. Der er også et svagt overtryk i rummet, og lufttilførslen sker gennem et aktivt kulfilter. På den måde sikrer vi, at luftprøven ikke bliver forurenet, og at dit resultatet er troværdigt.
Lufttest og lugtprøver
Det udstyr, som vi bruger til måling og analyse af luftprøver og lugtprøver lever naturligvis op til de gældende regler. Udstyret består af en luftforsyning med luftkonditionering og et fortyndingssystem, hvor prøven fortyndes med kendte mængder ren luft.
Udstyret overholder blandt andet følgende specifikationer:
- Luften doseres dynamisk.
- Luftstrømmen pr. lugtport er ca. 30 l/min.
- Fortyndinger doseres til portene i fortyndingstrin på ca. 2.
- Doseringen af lugtstof er kortvarig for at hindre tilvænning.
- Der er tvungent valg mellem to lugtporte for hvert fortyndingstrin for at undgå forudindtagethed. Kun en af portene indeholder lugtstof.
- For at undgå forurening af lugtprøven er alle dele, der kommer i forbindelse med lugte, udført i teflon, glas eller rustfrit stål. Prøveposerne er udført i Tedlar (PVF), der kun i ringe omfang adsorberer lugtstoffer
Kontakt os, hvis du skal have udtaget og lavet en luftprøve: