Analyse af fiskefoder
Optimer dit fiskefoder med analyser
Eurofins Steins Laboratorium A/S har gennem mange år samarbejdet med fiskfoderindustrien, som historisk står stærk i Danmark. Vi har opbygget specialviden, som kommer dig til gode, når du skal bruge testresultater for nogle af de mange specielle analyser, vi udfører for fiskebranchen. Opdræt af fisk er forskningsdrevet og forskningen har medvirket til en kontinuerlig optimering af foder og fodringsstrategier for de forskellige fiskearter.
Målet for foderproducenterne er at optimere sammensætningen af foderet, så fiskene hurtigt og med lavest muligt foderomkostning opnår slagtevægt. Men samfundet stiller til stadighed strengere krav til dambrugene og deres udledning af næringsstoffer og uønskede stoffer, som eksempelvis medicinrester. Derfor stiler branchen også efter at minimere udslippet af næringsstoffer og andre foderingredienser, som ikke optages af fiskene.
Retvisende analyseresultater af ingredienser giver dig som foderproducent de bedste forudsætninger for at lave optimale foderblandinger til glæde for dine kunder.
Vores erfaring i at håndtere vanskelige fodermatricer, som eksempelvis hele fisk og fiskefæces gavner forskere og firmaernes R&D afdelinger, når de arbejder på at forbedre fiskeproducenternes produktkvalitet og økonomi.
Kemiske indholdsstoffer:
- Vand, protein, fedt, rå-aske, stivelse
- Fedtsyreprofil
- Anisidin, peroxid og FFA
- Vitaminer - Vandopløselige og fedtopløselige
- Mineraler og Yttrium
- Aminosyrer, bundne og frie
- Astaxanthin, Canthaxanthin
Uønskede stoffer:
- Tungmetaller
- Dioxiner og PCB'er
- Pesticider
- Mycotoxiner
- PAH’er
- Medicinrester
- GMO
Mikrobiologiske analyser:
- Patogener, salmonella, enterobacteriaceae, listeria, coliforme, m.m.
- Gær, skimmel og kimtal
Andre ydelser:
- Stabilitetstest af vitaminer
- Artsbestemmelse
Vi vil gerne høre fra dig
Eurofins portefølje omfatter mere end 200.000 pålidelige analysemetoder til at sikre kvalitet, sikkerhed, renhed, sammensætning og oprindelse af fødevarer, foder og ingredienser.
Kontakt os i dag for at finde den løsning der passer til dig.