Fødevaresvindel - vi rådgiver dig.
Påvisning af fødevaresvindel
Som fødevarelaboratorium har Eurofins Steins Laboratorium A/S taget kampen op mod fødevaresvindel. Vi udbyder en bred vifte af analyser til at verificere en fødevares ægthed.
Sårbarhedsvurdering
Når vi taler fødevaresvindel er risikovurdering og -styring mindst lige så vigtigt som analyser. Som en global medspiller for fødevarevirksomheder har Eurofins Steins Laboratorium udviklet et system til sårbarhedsvurdering: SAVE (Screening And Vulnerability Evaluation). Systemet er Excel baseret og gratis. Du bruger systemet SAVE til at vurdere risikoen for fødevaresvindel.
Hvis du mangler et system til sårbarhedsvurdering og gerne vil have SAVE tilsendt, så kontakt os på food-consultancy@eurofins.dk. Vi kan også hjælpe med et kursus i sårbarhedsanalyse.
Nyhedsbrev: Food integrity Briefing
Som et andet tiltag tilbyder vi et nyhedsbrev, der udkommer 10 gange årligt. Vi kalder det: Food Integrity Briefing. Nyhedsbrevet er en sammenfatning af potentielle risici, vores overvågning af hændelser og andre nyheder inden for fødevaresvindel. Hvis du er interesseret i at abonnere på vores nyhedsbrev, så kontakt food-consultancy@eurofins.dk for pris og tilmelding.
Kurser og rådgivning
Eurofins Steins Laboratorium A/S tilbyder både målrettede virksomhedsspecifikke kurser i Fødevaresvindel og generelle kurser i risikovurdering og -styring. Derudover tilbyder vi rådgivning på timebasis. Kontakt os for at høre mere om vores kursustilbud samt muligheder for rådgivning på food-consultancy@eurofins.dk.
Sensorik
Nogen typer af svindel afslører du bedst ved hjælp af et trænet smagspanel.
Eurofins Steins Laboratorium A/S kan tilbyde dig sensoriske analyser, tilpasset dine specifikke behov.
Analyseteknikken SNIF-NMR®
Eurofins Steins Laboratorium A/S havde allerede fra starten fødevaresvindel som fokus, og Eurofins udviklede i 1980'erne en enestående analyseteknik kendt som SNIF-NMR®. Denne metode anvendes til at bestemme, hvor forskellige produkter kommer fra. SNIF-NMR® står for: Site-Specific Natural Isotopic Fractionation studied by Nuclear Magnetic Resonance. Teknologien blev oprindeligt udviklet til at påvise snyd i forbindelse med vinproduktion. Eurofins har løbende udviklet metoden og har desuden patent på teknikken. I dag bliver den brugt til at analysere fødevarer, kemikalier, kosmetik og medicinalvarer.