Sensorik og Forbrugertest
Hurtig adgang & Selv-hjælp
Optimer helhedsoplevelsen med en forbrugertest
Som forbruger foretager vi mange valg og vurderinger, inden vi vælger et produkt i butikken, eller spiser en fødevare. Når du anvender sensoriske analyser, bruger du derfor de menneskelige sanser som måle-enhed og sætter fokus på helhedsoplevelsen af dine produkter.
Det vil sige at dine forbrugere foretager mange vurderinger af dine produkter vha. deres sanser. Lad os analysere på den oplevelse til gavn for din kvalitet og produktudvikling m.m.
Vores udvalg af forbrugertest & sensoriske analyser:
Vi laver desuden
Forskelstest:
Du kan benytte dig af forskelstest i flere forskellige scenarier. Forestil dig, at du ønsker at udvikle dit eget private label produkt, hvor du vil teste forskellen mellem dit produkt og et allerede eksisterende produkt på markedet. Alternativt skal du måske udskifte en råvare i din fødevare, der kan påvirke oplevelsen af denne. Det kunne også være udskiftning af emballagen, hvor en forskelstest kan vise dig, om den nye emballage afgiver smag sammenlignet med den gamle emballage. Mulighederne er mange.
Sensorisk profilering:
Sensorisk profilering er en analysemetode, der giver dig større indblik i dine eller konkurrenternes produkter. Denne analyse giver dig et detaljeret billede af produktet ud fra de egenskaber, som du finder væsentlige for netop dit produkt.
Lad mig give dig et par eksempler: Du har fundet ud af, at smagen af vanilje eller konsistensen af dit produkt er afgørende for, hvordan forbrugerne oplever dette. Her hjælper en sensorisk profilering dig med at vurdere intensiteten af en række egenskaber som f.eks. smag og sprødhed. Det er også muligt at rangordne intensiteten af udvalgte egenskaber på dit produkt i forhold til konkurrerende produkter m.m.
Akkreditering og godkendelser
Vores sensoriske afdeling er akkrediteret. Det betyder at vi anvender smagsdommere, som er godkendte og trænede efter ISO standard 8586-2:2008. Vores laboratorium lever desuden op til krav om farver, lys, luft og temperatur i henhold til ISO standard 8589:2007.
Vi er også godkendt af Fødevarestyrelsen til at varetage produktcertificering af BGB mærkede produkter som; Esrom Danbo, Havarti og Danablu (Beskyttet Geografisk Betegnelse).
Ud over disse analyser afholder vi også kurser i sensorik og udfører forbrugerundersøgelser, der enten kan foregå i laboratoriet eller under andre forhold som hjemme hos forbrugeren eller i supermarkedet m.m.
Kontakt os